Kendo Traditions in English




Traditioner inden for iaijutsu, kenjutsu og kendo

At være traditionel er noget, der finder sted i overensstemmelse med en tradition. Tradition er en fast etableret skik, der gentages i stort set uforandret form fra generation til generation hos en gruppe mennesker.

Kendo 剣道 betyder 'sværdets vej'; var hovedsagelig baseret på det gamle budo-system, kaldet kobudo1. Kendo blev  skabt på baggrund af essencen af de klassiske samurai krigers etiske kodeks (før 1868), hvor det japanske sværd blev tillagt stor opmærksomhed. Træning med shinai (bambussværd) var en af træningsmetoderne, som samuraierne anvendte i denne periode. Denne træningsmetode blev kaldt for shinai-geiko.

imidlertid havde budo bredere betydning i Tokugawa-perioden end budo (shin-budo) har i dag. I Tokugawa-perioden blev sværddiscipliner for eksempel kaldt for kenjutsu, kendo, etc, uden skelnen til form eller indhold.

Betegnelsen kendo (剣道) blev anvendt så tidligt som 1673 af Abe Gorodaiyu, som var stifteren af sværdkampskolen Abe Ryu. Abe Gorodaiyu beskrev hans undervisning som kendo, hvor metoden lagde vægt på den moralske - og mentale træning. På omtrent samme tid benyttede Heijo Muteki Ryu, stiftet af Yamanouchi Renshinsai, ligeledes betegnelsen kendo som beskrivelse af hans undervisning. Imidlertid er kendo baseret på samurai-kulturen, der historisk kan trækkes tilbage før Tokugawa-perioden.

I Tokugawa-perioden var udviklingen af kendo-rustning samt træningsprocedure fuldt etableret i 1750, hvor over fem hundrede ryu ('traditionelle skoler') praktiserede træning med shinai i form af shinai-geiko.

Eftersom betegnelsen kendo bliver anvendt som reference til Tokugawa-perioden, mens andre henviser til oprindelsen af kendo til tidsperioden efter Tokugawa perioden, opstår der begrebsmæssige - og definitionsmæssige problemer.

Kendo som i Tokugawa-perioden var baseret på kobudo ('classical martial ways'), adskiller sig fra den moderne kendo, der blev skabt efter år 1868 og er baseret på shin-budo. Den retning der under Tokugawa-perioden førte til den moderne kendo var en 'ny retning'. På grund af de forskellige formål mellem kobudo og shin-budo bliver indholdet af undervisningen forskelligt. Forskellen kommer til udtryk både på det metafysiske - samt tekniske område.


Tokugawa Kendoförbundet og Dansk Kendo Societet.

   

Japansk sværdkultur i Skandinavien

Få organisationer og grupper uden for Japan fastholder kobudo - og bujutsu-traditioner inden for japansk sværdkultur.

Uden for Japan kan det være vanskeligt at finde grupper, som beskytter og praktiserer kobudo og/eller bujutsu inden for de japanske sværddiscipliner. I Skandinavien eksisterer der et par organisationer, der bevarer den klassiske japanske sværdkultur:

DANMARK

» Dansk Kendo Societet

SVERIGE

» Tokugawa Kendoförbundet

   





Otsuki Takayuki var samurai som tjente
Tokugawa Bakufu.
Foto af den 15. juni 1860.

Samurai i det japanske feudale samfund

En samurai var en kriger, som tjente enten daimyo (feudal lensherre) eller shogun (general for militærregeringen), som i modydelse modtog enten landområde eller salær. Imodsætning til vasallen i det europæiske feudale samfund holdt samurai kun et landområde fra en lensherre.

Daimyo havde kontrol over samurai-domænerne, men også over beboelsesområder for lavere samfundsklasser, såsom bønder, håndværkere og købmænd. Shogun herskede over de respektive daimyo i navn og gavn under det ubetydelige kejserdømme. Shogun Tokugawa Ieyasu and hans efterfølgere regerede Japan fra 1603 til 1867. Deres regeringsperiode kaldes for Tokugawa-perioden eller Yedo-perioden, efter navnet på den byen Yedo (nuværende Tokyo), hvor de placerede deres Bakufu ("regeringen").

Det feudale samfund blev bragt til ende, da den sidste shogun Tokugawa Yoshimune overgav hans magt til kejser Meiji i 1867, hvilket resulterede i Meiji-restaurationen i 1867-69. Japan introducerede således det konstitutionelle monarki med kejser Meiji som leder af staten. Japans moderne tidsepoke var hermed begyndt.

   


1 I denne kontekst må kobudo ikke forveksles med 'Okinawan Kobudo', eftersom Okinawan Kobudo er en fællesbetegnelse for kampsystemer fra Okinawa.

   

   




Draeger, F. Donn (1973) Classical Bujutsu. Vol. I
New York: Weatherhill.

Draeger, F. Donn (1973) Classical Budo. Vol II
New York: Weatherhill.

Draeger, F. Donn (1974) Modern Bujutsu & Budo. Vol III.
New York: Weatherhill.

   
   
   

Copyright © Tokugawa Kendoförbundet og Dansk Kendo Societet.